Mit udgangspunkt og min vej ind i kunsten, har især været fotografiet, som jeg har været fascineret af siden teenagealderen. Et ophold på Fotoskolen Fatamorgana i 2018 førte mig dog videre til arbejdet med skulptur. I første omgang var det skulpturarbejde i gips.
Arbejdet med gips er forunderligt, og jeg overraskes igen og igen over alle de variationsmuligheder, der findes med ganske få ingredienser som vand, gips, krop og enkle redskaber.
Ofte bruger jeg min egen krop som motiv i et fotografi og som model til en gipsform. Jeg holder af den sanselighed, der ligger i det fysiske møde med materialet. Materialet kan være gips, men det kan også være skoven, som ofte er til stede i mine fotografier. Her i det fysiske og sanselige møde, er det som om en “ordløs” kommunikation finder sted. Her kan jeg åbne mine forestillinger og temaer op.
Arbejdet med skulptur har ført mig videre til keramik som jeg for nylig er begyndt at arbejde med, og jeg opdager nye muligheder for at formgive og nogle gange tilføje farve til mine kropsafstøbninger.
De temaer, som optager mig, handler på forskellig vis om at begribe livet og det at eksistere. Tit dukker begrebet tid op, og det at tid typisk involverer en form for afslutning. Der kan ligge en melankoli, men der kan også ligge en glædelig forundring.
Ubegribelig store tidshorisonter, som universet, vores solsystem og vores jordklode vidner om, fascinerer mig. Naturen, bjerge, vulkaner og tektoniske pladers bevægelser inspirerer mig. Menneskets tid er et lille glimt i det perspektiv.
Når jeg arbejder med kunsten, kan fornemmelsen af tid glimtvis forsvinde, og det giver mig en følelse af frihed.